BEK 1169/2009 Art. 7
Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af skader, behandles af den institution, hvor skaden er indtruffet. Hvis skadelidte er udstationeret til eller anbragt i en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, behandles spørgsmålene af den institution, hvorfra skadelidte er udstationeret, eller af skadelidtes moderinstitution.
Stk. 2. Er skaden indtruffet under udførelse af samfundstjeneste, behandles de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1, af den afdeling, der fører tilsyn med skadelidte.
Stk. 3. Anmeldes en skade ikke, jf. § 6, nr. 2, skal der gøres notat om skaden svarende til de oplysninger, der afgives til Center for Arbejdsskadesikring ved anmeldelse af skader, eventuelt ved at udfylde en anmeldelsesblanket, der opbevares i institutionen.