BEK 1152/2009 Art. 13
Fælles sagsbehandlingsregler
Før institutionen udarbejder indstilling om overførsel eller tilbageførsel, jf. § 2, skal den indsatte orienteres om, at spørgsmålet er taget op til overvejelse, gøres bekendt med de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen og have lejlighed til at udtale sig, jf. dog § 14.
Stk. 2. Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket. Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.
Stk. 3. Institutionen skal gøre notat om de oplysninger, der er lagt til grund for indstillingen, og sin indstilling, jf. stk. 4 og 5, og orientere den indsatte om sin indstilling, jf. dog § 14.
Stk. 4. Hvis institutionen finder, at der skal ske overførsel efter kriminallovens § 198, stk. 1, skal notatet indeholde en begrundelse herfor samt oplysning om, at den indsatte er orienteret om institutionens indstilling og har haft lejlighed til at udtale sig, jf. dog § 14.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis institutionen finder, at der ikke skal ske overførsel efter kriminallovens § 199, stk. 1 eller 2, eller § 234.