BEK 1431/2007 · Bekendtgørelse om EU-advokaters etablering her i landet m.v.
BEK 1431/2007 Art. 2
Virksomhed under hjemlandets advokattitel
En advokat, der ønsker at udøve virksomhed her i landet, skal lade sig registrere hos Det Danske Advokatsamfund.
Stk. 2. Til brug for registreringen vedlægges bevis for advokatens registrering hos hjemlandets kompetente myndighed. Beviset skal være udstedt senest 3 måneder før indsendelsen til Advokatsamfundet.
Stk. 3. En advokat skal i forbindelse med registreringen oplyse, om han er medlem af et advokatfællesskab i hjemlandet, og skal give oplysninger om dette advokatfællesskab. Hvis advokaten senere indtræder som medlem af et advokatfællesskab i hjemlandet, skal dette oplyses til Advokatsamfundet.
Stk. 4. Ved registreringen indtræder advokaten i Det Danske Advokatsamfund.