BEK 1387/2007 Art. 16
Koncernvalgudvalgets sammensætning m.v.
Beskæftiger et datterselskab medarbejdere på skibe i udenrigsfart, påhviler det koncernvalgudvalget snarest muligt at drage omsorg for, at medarbejdere om bord, der er stemmeberettigede, jf. § 7, gøres bekendt med, at der skal foretages afstemning samt med indholdet af denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Skibsføreren på det enkelte skib nedsætter straks efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse en valgkomité på 3 medlemmer, bestående af én repræsentant for skibsofficererne, én repræsentant for det øvrige mandskab, samt skibsføreren, som er formand for valgkomiteen.
Stk. 3. Valgkomiteen skal inden 1 uge efter sin nedsættelse afholde den i § 14, stk. 1, omhandlede afstemning og omgående herefter telegrafisk underrette koncernvalgudvalget om afstemningsresultatet med angivelse af antallet af ja-stemmer, nej-stemmer samt blanke og ugyldige stemmer.
Stk. 4. Samtidig med indtelegraferingen af afstemningsresultatet kan valgkomiteen telegrafisk meddele koncernvalgudvalget de eventuelle forslag til kandidater som henholdsvis koncernrepræsentanter og suppleanter, der er fremsat af medarbejderne om bord på skibet.