LBK 867/2026 · Bekendtgørelse af lov om indsamling m.v.
LBK 867/2026 Art. 2
Lovens anvendelsesområde
Loven gælder ikke for følgende: 1) Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til fysiske eller juridiske personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. 2) Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi. 3) Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør. 4) Indsamlinger til støtte for politiske partier. 5) Almennyttige lotterier.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 4, må indsamlinger til støtte for politiske partier ikke finde sted som hus- og gadeindsamlinger.