LOV 1451/2024 · Lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven)
LOV 1451/2024 Art. 21
Afholdelse af auktion
Auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som indeholder oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auktionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysning om væsentlige tvister under auktionen.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelser under auktionen, jf. § 26, stk. 2, noteres disse i auktionsbogen tillige med et kort resumé af hændelsesforløbet.
Stk. 3. Auktionsbogen skal opbevares på betryggende vis i 5 år.
Stk. 4. Auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogføringsloven.
Stk. 5. Auktionskataloget, jf. § 19, føres som bilag til auktionsbogen.