LOV 1447/2024 · Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje
LOV 1447/2024 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne lov forstås ved: 1) Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. 2) En mobil lønmodtager: En person, som er en del af besætningen eller udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre vandveje. 3) Indre vandveje: Indre vandveje, som fremgår af bilag 1, afsnit 4, i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. 4) Arbejdstid: Den tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver. 5) Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, herunder hvileperioder på fartøjet under sejlads, og når det ligger stille, og hvileperioder på land. 6) Hviledag: En hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som den mobile lønmodtager kan tilbringe et sted, denne selv vælger. 7) Arbejdsplan: Den planlægning af arbejds- og hviledage, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på forhånd. 8) Fartøj: Et skib eller flydende materiel.