LBK 1184/2022 · Bekendtgørelse af lov om visse naturskader
LBK 1184/2022 Art. 24
Finansiering
Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.
Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.
Stk. 3. Afgiften udgør årligt 30 kr. pr. police til stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen og 10 kr. pr. police til stormfaldspuljen og opkræves sammen med den første præmieopkrævning i kalenderåret. Indtil stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen udgør 500 mio. kr., kan afgiften til denne pulje forhøjes til 50 kr. pr. police.
Stk. 4. Reglerne i § 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til denne lov.