LOV 964/2020 · Retsplejelov for Færøerne
LOV 964/2020 Art. 439
Behandling af sager om mindre krav
Reglerne i dette kapitel anvendes på sager ved Retten på Færøerne om følgende krav: 1) Krav, der ikke har økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr. 2) Krav, hvor parterne, efter at tvisten er opstået, aftaler, at reglerne i dette kapitel skal finde anvendelse. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes erhverv, kan sådan aftale dog også indgås, før tvisten er opstået.
Stk. 2. Parterne kan, efter at tvisten er opstået, aftale, at en sag, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for de i kapitel 32, 50-56 og 100 omhandlede sager.