Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

LOV 1708/2018 · Lov om indfødsrets meddelelse

LOV 1708/2018 Art. 3

En vigueurTexte officiel

Endvidere meddeles indfødsret til nedennævnte, såfremt de inden for 2 år efter lovens ikrafttræden deltager i en grundlovsceremoni, hvor de skriver under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati, og trykker myndighedens repræsentanter i hånden: 1217) Issa Diin Ahmed Abdullahi, Aalborg. 1218) Clint Raphael Blak, Aarhus. 1219) Thi Hoang Yen Dau, Lemvig. 1220) Sheryll Ann Kathleen R Ibenforth Dufke, Helsingør. 1221) Anna Elisabeth Sellgren Engskov, København. 1222) Sakandar Khan, Billund. 1223) Raluca Monica Lozan, Helsingør. 1224) David Olesen, København. 1225) Kirsten Villefrance, Køge.

Stk. 2. Statsborgerskabet er erhvervet på tidspunktet, hvor ovennævnte personer har opfyldt betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for deltagelse i en grundlovsceremoni og erhvervelse af indfødsret, jf. stk. 1, at en person omfattet af stk. 1 på tidspunktet for ceremonien opfylder vandelskravet, for så vidt angår danske straffe, strafferetlige sanktioner og sigtelser, jf. § 19, stk. 2-8, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, og at den pågældende inden en grundlovsceremoni afgiver en ny erklæring med oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Vandel‌skravet i 1. pkt. omfatter dog ikke bøder for overtrædelse af færdselsloven i niveauet 3.000 kr. til under 3.500 kr. og samlede bøder i niveauet fra 3.500 kr. til og med 5.000 kr. for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst en bøde på 3.500 kr. eller derover. Det er ligeledes en betingelse for deltagelse i en grundlovsceremoni og erhvervelse af indfødsret, jf. stk. 1, at en person omfattet af stk. 1 fra tidspunktet for vedtagelse af denne lov til tidspunktet for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 ikke er sigtet eller straffet for en lovovertrædelse i udlandet.

Stk. 4. Det er en betingelse for erhvervelse af dansk indfødsret som biperson til de nævnte personer i stk. 1, at barnet selvstændigt opfylder vandelskravet efter stk. 3 på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk indfødsret.