Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

LBK 1038/2017 · Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

LBK 1038/2017 Art. 11

Videregående uddannelse for voksne

En vigueurTexte officiel

En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet skal udgøre et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der afsluttes med et afgangsprojekt, der dokumenterer, at niveauet for den pågældende uddannelse er opnået, jf. §§ 12, 13 og 14.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsen måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

Stk. 3. En videregående uddannelse i videreuddannelsessystemet kan gennemføres som 1) en uddannelse, som uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om (reguleret forløb), eller som 2) en uddannelse, der tilrettelægges i en personlig uddannelsesplan (fleksibelt forløb).

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter aftale med den pågældende minister godkende, at videregående uddannelser, som andre ministre har fastsat regler om, indgår som regulerede forløb i videreuddannelsessystemet. De pågældende uddannelser finansieres efter de regler, der gælder for uddannelserne.