LOV 737/2015 · Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro
LOV 737/2015 Art. 14
Ledninger, fremrykket ekspropriation, ekspropriation, forundersøgelser m.v.
Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af anlægsprojektet nævnt i § 1 eller ændringer heraf samt etablering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger.
Stk. 2. Transportministeren kan efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af anlægsprojektet nævnt i § 1, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 3. Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.