Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

LBK 279/2013 · Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre

LBK 279/2013 Art. 25

Erstatningsydelserne

En vigueurTexte officiel

Når en efterladt ægtefælle, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den rente, der er tillagt den pågældende. Arbejdsskade­styrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges den efterladte ægtefælle, når det godtgøres, at den efterladte ægtefælles økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til den efterladte ægtefælles forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet. Renterne efter nærværende lov inddrages i øvrigt, 1) når rentenyderen uden dertil af Arbejdsskadestyrelsen meddelt særlig tilladelse ansættes i fremmed statstjeneste, 2) når rentenyderen uden Arbejdsskadestyrelsens tilladelse tager ophold i udlandet, 3) når rentenyderen i 3 år ikke har hævet renten uden senere at kunne bevise lovlig forhindring.

Stk. 2. Har en rentenyder ikke hævet renten i et helt år eller længere, hjemfalder det uhævede beløb til statskassen, medmindre lovlig forhindring senere bevises.