LOV 275/2009 Art. 5
Tilskuddet til renoverings- og bygningsarbejder, der maksimalt kan udgøre 15.000 kr. pr. bolig eller boligenhed, udgør 40 pct. af arbejdslønnen inkl. moms.
Stk. 2. Derudover kan der ydes tilskud på 20 pct. af prisen inkl. moms til energibesparende materialer, forudsat at disse installeres af en virksomhed omfattet af § 6. Tilskud efter 1. pkt. kan maksimalt udgøre 10.000 kr. pr. bolig eller boligenhed.
Stk. 3. Det samlede tilskud skal som minimum udgøre 2.000 kr.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder og materialer efter stk. 1 og 2, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning.