BEK 1068/2025 Art. 3
Formål, anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Bionmetan: Biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet, jf. bekendtgørelse om gaskvalitet. 2) Budpris: Den i ansøgningen angivne pris pr. reduceret støtteberettiget ton CO 2 . 3) CO 2 : Drivhusgasser, som defineret i § 3, nr. 1, i lov om CO 2 -kvoter med senere ændringer. 4) CO 2 -intensitet: Den samlede ændrede afgiftsbetaling i henhold til energi- og CO 2 -afgiftslovene, jf. § 6, stk. 1, sammenholdt med bruttoværditilvæksten, jf. § 6, stk. 2, jf. bilag 2, sammenlignet med referenceperioden, jf. nr. 11. 5) Energi- og CO 2 -afgiftslovene: Lov nr. 619 af 11. juni 2024 om afgift af CO 2 -emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love, som de er vedtaget i deres helhed uanset ikrafttrædelsestidspunkt for de enkelte bestemmelser, herunder supplerende bestemmelser om virksomheders samlede afgiftsbetaling, fastsat i medfør af bemyndigelser i disse love. 6) Investeringsomkostninger: Anskaffelse af udstyr ved køb, herunder installation af udstyr, der er direkte relateret til gennemførelsen af et projekt. 7) Kontrafaktisk scenarie: Det sandsynlige driftsscenarie for virksomheden, såfremt projektet ikke tildeles støtte i medfør af denne bekendtgørelse. 8) Projekt: En teknisk foranstaltning eller en samling af relaterede tekniske foranstaltninger og andre tiltag, der tilsammen medfører en CO 2 -reduktion. 9) Projektscenarie: Det faktiske scenarie for projektet og virksomheden, såfremt projektet tildeles støtte i medfør af denne bekendtgørelse. 10) Projekters påbegyndelse: Defineret som i Europa-Kommissionens meddelelse 2022/C 80/01 om retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022, afsnit 2.4, punkt 19, nr. 82. For projekter eller dele af projekter, hvor der ikke er nogen væsentlige nye investeringer, gælder Europa-Kommissionens meddelelse 2022/C 80/01 om retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 punkt 31, litra c. 11) Referenceperiode: Datagrundlag fra de seneste tre år, hvor en virksomhed har offentliggjort sit årsregnskab. 12) Virksomhed: Enhver enhed, uanset dens retlige form, der regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet, jf. EU’s fællesskabsretlige virksomhedsbegreb.