BEK 1068/2025 Art. 2
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Støtte, der tildeles i medfør af reglerne i denne bekendtgørelse, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til og godkendt af Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Kommissionens meddelelse 2022/C 80/01 (retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022), EU-Tidende 2022, C 80, side 1-89.
Stk. 2. Støtteordningen administreres i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 og den af Europa-Kommissionen til enhver tid gældende godkendelse af ordningen.