BEK 906/2025 · Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd
BEK 906/2025 Art. 5
Valgret og valgbarhed
Valgret til stiftsrådet som repræsentant for menighederne har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for menighederne er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet.
Stk. 2. Valgret til stiftsrådet som repræsentant for præsterne har alle præster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet.
Stk. 3. Valgret til stiftsrådet som repræsentant for provsterne har alle provster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten.