BEK 906/2025 · Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd
BEK 906/2025 Art. 4
Valgret og valgbarhed
Valgret til provstiudvalget som repræsentant for menighederne (lægt medlem) har medlemmerne af provstiets menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menighedsrådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om menighedsråd.
Stk. 2. Valgbar til provstiudvalget som repræsentant for menighederne er enhver, der opfylder betingelserne for at vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet.
Stk. 3. Valgret til provstiudvalget som repræsentant for provstiets præster har alle sognepræster, der er fastansat i provstiet. Valgbar til provstiudvalget som repræsentant for provstiets præster er enhver sognepræst, der er fastansat i provstiet.