BEK 525/2025 Art. 15
Salmonellakontrol af slagtefjerkræ af høns, kyllinger og kalkuner
Fødevarevirksomheder, der slagter fjerkræ, skal udtage og indsende prøver af fersk fjerkrækød af høns, kyllinger og kalkuner til undersøgelse for salmonella i henhold til bilag 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Fødevarevirksomheder, der slagter høns eller kyllinger, skal straks meddele Fødevarestyrelsen, hvis der i de i stk. 1 nævnte prøver eller i prøver udtaget som led i fødevarevirksomhedens egenkontrol konstateres salmonella. Der følges op på fundet i henhold til bilag 3, kapitel 5.
Stk. 3. Fødevarevirksomheder, der slagter kalkuner, skal straks meddele Fødevarestyrelsen, hvis der i de stk. 1 nævnte prøver påvises salmonella. Fødevarevirksomheden skal følge op på fundet i henhold til bilag 3, kapitel 6.
Stk. 4. Undtaget fra stk. 1 og 3 er primærproducenters slagtninger foretaget med henblik på levering direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer direkte til den endelige forbruger, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, og § 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.