BEK 240/2025 · Bekendtgørelse om frivillig elektronisk monitorering af visse fartøjer i Kattegat
BEK 240/2025 Art. 3
Forud for montering af et elektronisk monitoreringssystem udarbejder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen en fartøjsmonitoreringsplan for det pågældende fartøj. Fartøjsføreren og fartøjsejeren skal i nødvendigt omfang bidrage til fremvisning af fartøjet og med beskrivelser af tekniske forhold og indretning af fartøjet.
Stk. 2. På baggrund af det konkrete fartøjs indretning og tekniske forhold fastsætter Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i fartøjsmonitoreringsplanen krav til den nærmere opsætning af det elektroniske monitoreringssystem, herunder vedrørende placering og antal af kameraer og placering af sensorer.