Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 441/2021 · Bekendtgørelse om forsvarets militære akademiuddannelse

BEK 441/2021 Art. 5

Adgang

In KraftAmtlicher Text

Adgang til Forsvarets militære akademiuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser: 1) Grundlæggende sergentuddannelse fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet eller Beredskabsstyrelsen. 2) Løjtnantsuddannelse fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet. 3) Relevant uddannelse fra nordiske lande på mindst samme niveau som nr. 1.

Stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Forsvarsakademiet kan fastsætte regler om, at relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, kan medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen for ansøgere jf. § 1 stk. 3.

Stk. 4. Forsvarsakademiet kan optage ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne i stk. 1. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, når denne anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne efter stk. 1, kan samtidigt anerkendes.

Stk. 5. Forsvarsakademiet kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger, og Forsvarsakademiet skal offentliggøre reglerne på hjemmesiden.

Stk. 6. En ansøger, der opfylder adgangsbetingelserne, kan følge et modul på Forsvarets militære akademiuddannelse uden at blive indskrevet på den samlede uddannelse.