BEK 441/2021 · Bekendtgørelse om forsvarets militære akademiuddannelse
BEK 441/2021 Art. 4
Tilrettelæggelse
Forsvarets militære akademiuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).
Stk. 3. Forsvarsakademiet tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning.
Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler.
Stk. 5. Undervisningen skal være praksisrelateret, og de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen.
Stk. 6. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Forsvarsakademiet kan i særlige tilfælde dispensere herfra.
Stk. 7. Indholdet af og tilrettelæggelsen af den enkelte akademiuddannelse er fastlagt i en studieordning, jf. § 10.