Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

BEK 1169/2018 Art. 16

Praktisk pædagogikum og egenundervisning

In KraftAmtlicher Text

Praktisk pædagogikum skal understøtte det samlede mål for pædagogikum og bidrager til at sikre sammenhængen mellem teori og praksis. Praktisk pædagogikum består af gennemførelse af undervisning i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag under vejledning af en eller flere vejledere i hvert fag, jf. § 21.

Stk. 2. For pædagogikumkandidater med faglig kompetence i mere end to fag, kan institutionen dog beslutte, at praktisk pædagogikum tilrettelægges, så blot ét af fagene inden for de grupper af beslægtede fag, der fremgår af bilag 2, indgår heri. I sådanne tilfælde opnår kandidaten undervisningskompetence i alle fagene i gruppen, hvis bekendtgørelsens øvrige betingelser, herunder § 4 om faglig kompetence, er opfyldt.

Stk. 3. Undervisningen i praktisk pædagogikum sker på ansættelsesinstitutionen i vejlederes klasser/hold. I særlige tilfælde, f.eks. i fag med lavt timetal og på små institutioner, kan dele af undervisningen foregå på en anden institution.

Stk. 4. Pædagogikumkandidaten anvender cirka 1/3 af et års arbejdstid i vejledernes klasser/hold på dels at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, dels at observere vejledernes undervisning. Tiden fordeles normalt ligeligt mellem kandidatens fag, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Pædagogikumkandidaten anvender desuden cirka 1/3 af et års arbejdstid på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning samt forberede og gennemføre prøve i egne klasser/hold (egenundervisning). Dele af kandidatens egenundervisning kan gøres til genstand for supervision af en vejleder.