Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

BEK 1169/2018 Art. 17

Praktisk pædagogikum og egenundervisning

In KraftAmtlicher Text

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beskikker til hver pædagogikumkandidat en tilsynsførende, der fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende har herunder følgende konkrete opgaver: 1) At følge kandidatens undervisning ved tre besøg. 2) Ved starten af kandidatens pædagogikumforløb at tilse, at kandidaten har fornøden dokumentation for gennemført uddannelse, jf. § 4. 3) Ved første besøg at godkende kandidatens uddannelsesplan, jf. § 20, og herved sikre en hensigtsmæssig planlægning af pædagogikumforløbet. Herefter orienterer den tilsynsførende sig løbende i kandidatens uddannelsesplan. 4) I forbindelse med det afsluttende besøg sammen med kursusleder at afgøre, om kandidaten består pædagogikum. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende. 5) At udfærdige en pædagogikumudtalelse på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 19, nr. 4.

Stk. 2. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan for at sikre faglig dækning af en pædagogikumkandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, nævnte opgaver. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved to ud af de tre besøg, dog altid det sidste.

Stk. 3. Institutionen kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges et ekstra besøg.