BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
BEK 1169/2018 Art. 15
Teoretisk pædagogikum
Det er alene pædagogikumkandidaten, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 14, stk. 3, nr. 1 og 2. Kandidaten indgiver accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Stk. 2. Ved ombedømmelse, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, skal de nye bedømmere have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og styrelsens afgørelse.
Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Afgørelsen meddeles Styrelsen for Undervisning og Kvalitet snarest muligt. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Styrelsen giver klager meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen herfor.