Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

Ved værdipapirhandel forstås investeringsservice som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, samt, hvis det er relevant, accessoriske tjenesteydelser, som nævnt i bilag 4, afsnit B, i loven.

Stk. 2. Som værdipapirhandlere anses i denne bekendtgørelse virksomheder omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 3. Ved finansielle instrumenter forstås de instrumenter, der er nævnt i bilag 5, nr. 1-10, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 4. Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter.

Stk. 5. Ved personlig anbefaling forstås en anbefaling, der gives til en person i dennes egenskab af investor, som tager udgangspunkt i personens egne omstændigheder og som udgør en anbefaling til at tage et af følgende skridt: 1) At købe, sælge, tegne, udveksle, indløse, beholde eller garantere et bestemt finansielt instrument, eller 2) at udøve eller undlade at udøve en rettighed, der skyldes et bestemt finansielt instrument, til at købe, sælge, tegne, udveksle eller indløse et finansielt instrument.