Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 3

Formkrav til levering af information

In KraftAmtlicher Text

Information, der er personligt rettet til kunden, og som leveres efter § 4, stk. 5, §§ 10-14, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1 og stk. 7, § 24, stk. 1, og § 25, stk. 3, skal leveres på papir. Informationen kan leveres på andet varigt medium end papir, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Leveringen af informationen er hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem værdipapirhandleren og kunden udføres. 2) Kunden vælger, at oplysningerne gives på et andet varigt medium end papir.

Stk. 2. Information, der ikke er personligt rettet til kunden, og som leveres efter §§ 10-14 og § 25, stk. 3, kan leveres via en hjemmeside, der ikke udgør et varigt medium, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Leveringen af informationen er hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem værdipapirhandleren og kunden udføres. 2) Kunden har samtykket hertil. 3) Kunden informeres om hjemmesidens adresse, samt hvor på hjemmesiden informationen findes. 4) Informationen er opdateret. 5) Informationen er tilgængelig på hjemmesiden i den for kunden nødvendige periode.