BEK 61/2009 · Bekendtgørelse om tilskud til vacciner
BEK 61/2009 Art. 2
Sundhedsstyrelsen behandler spørgsmål om meddelelse af klausuleret tilskud til vacciner 1) i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen vurderer og indstiller til ministeren for sundhed og forebyggelse, om en vaccine skal være omfattet af regler om vederlagsfri vaccination fastsat af ministeren i medfør af sundhedslovens § 158, og 2) efter ansøgning fra den, der bringer vaccinen på markedet i Danmark.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan, uanset om der foreligger en indstilling efter stk.1, nr. 1, eller en ansøgning efter stk. 1, nr. 2, behandle spørgsmål om meddelelse af klausuleret tilskud til vacciner.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan revurdere, om der skal gives klausuleret tilskud til en vaccine. Revurdering sker i overensstemmelse med de i § 1, stk. 2-3, fastsatte kriterier.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde en afgørelse om tilskud til en vaccine, hvis kriterierne fastsat i § 1, stk. 2-3, ikke er opfyldt.