BEK 672/2026 ст. 21
Anmeldelse af tyveri af visse akut toksiske stoffer og blandinger
Virksomheder og institutioner skal indgive anmeldelse til politiet ved begrundet mistanke om tyveri af stoffer eller blandinger, der i henhold til forordningen er klassificeret som akut toksiske i en eller flere af følgende kategorier: 1) Kategori 1 (Acute Tox. 1) med faresætningerne H300, H310 eller H330. 2) Kategori 2 (Acute Tox. 2) med faresætningerne H300, H310 eller H330. 3) Kategori 3 (Acute Tox. 3) med faresætningerne H301, H311 eller H331.
Stk. 2. Ved anmeldelsen skal virksomheden eller institutionen gøre opmærksom på, at der er tale om akut toksiske stoffer eller blandinger, som er omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Ved anmeldelsen skal virksomheden eller institutionen oplyse følgende: 1) Betegnelse eller handelsnavn for stoffet eller blandingen. 2) Faresætninger for stoffet eller blandingen. 3) For stoffer: Stoffets CAS-nummer. 4) For blandinger: CAS-nummer for det eller de stoffer, der har givet anledning til blandingens klassificering, jf. stk. 1. 5) Eventuelle andre kendetegn, eksempelvis serienumre eller produktionsnumre. 6) Den stjålne mængde.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af en forening eller lignende, jf. § 7, og på rekvirenter, jf. §§ 9-12.