BEK 672/2026 ст. 20
Opbevaring af visse stoffer og blandinger
Miljøfarlige stoffer og blandinger, som i henhold til forordningen er klassificeret som akut toksiske i kategori 1 (Aquatic Acute 1) eller som kronisk toksiske i kategori 1, 2, 3 eller 4 (Aquatic Chronic 1, 2, 3 eller 4), skal opbevares forsvarligt.
Stk. 2. Stoffer og blandinger, der er omfattet af stk. 1, skal opbevares i den oprindelige emballage eller i en anden tilsvarende emballage, der er mærket med stoffets eller blandingens produktidentifikatorer, supplerende oplysninger, farepiktogrammer, signalord, fare- og sikkerhedssætninger i overensstemmelse med forordningens artikel 17, stk. 1, artikel 18, stk. 2 og 3, artiklerne 19-22 og artikel 25.