Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 249/2026 · Bekendtgørelse om ydelse af driftstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte

BEK 249/2026 ст. 23

Indslusningstilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer

ДействуетОфициальный текст

Tilskud i henhold til dette kapitel kan gives til landsorganisationer, der ikke har modtaget ordinært driftstilskud fra DUF de seneste tre år forud for den første ansøgning om indslusningstilskud. Tildelingen sker på baggrund af en vurdering af organisationernes levedygtighed og muligheder for inden for en kort årrække at kunne opfylde kravene for at kunne opnå driftstilskud i henhold til kapitel 2. Organisationerne kan tildeles et skønsmæssigt tilskud i henhold til de enhver tid gældende skønsrammer, jf. § 34.

Stk. 2. Første gang, der søges indslusningstilskud, skal organisationen leve op til følgende kriterier: 1) Organisationen skal leve op til samtlige af de generelle kriterier, jf. § 2, undtagen § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 3. 2) Organisationen skal have etableret mindst tre lokalforeninger, kollektive medlemmer eller lokalt baseret arbejde fordelt på tre forskellige af de fem DUF-inddelte regioner, jf. bilag 1. 3) Organisationen skal have mindst 200 medlemmer eller deltagere under 30 år. 4) Organisationen skal have en klar organiseringsform, jf. § 6. 5) Organisationen skal fremlægge en klar udviklingsplan for, hvordan og hvornår man forventer at kunne søge driftstilskud i henhold til kapitel 2.

Stk. 3. Hvis organisationen har modtaget indslusningstilskud én gang, skal organisationen leve op til følgende kriterier for at kunne søge indslusningstilskud igen: 1) Organisationen skal leve op til samtlige af de generelle kriterier, jf. § 2, undtagen § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. 2) Organisationen skal have etableret mindst fire lokalforeninger, kollektive medlemmer eller lokalt baseret arbejde fordelt på fire forskellige af de fem DUF-inddelte regioner, jf. bilag 1. De lokalforeninger, kollektive medlemmer eller lokalt baseret arbejde, der har indgået i ansøgningen, jf. stk. 2, nr. 2, skal have haft regelmæssige, lokalt iværksatte, alderssvarende aktiviteter med fysisk fremmøde for lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter. 3) Organisationen skal have mindst 300 medlemmer eller deltagere under 30 år. 4) Organisationen skal have en klar organiseringsform, jf. § 6. 5) Organisationen skal fremlægge en klar udviklingsplan for, hvordan og hvornår man forventer at kunne søge driftstilskud i henhold til kapitel 2. 6) Der skal fremlægges et revideret årsregnskab samt en revideret opgørelse af antallet af medlemmer og lokalforeninger/lokalt arbejde.

Stk. 4. Hvis organisationen har modtaget indslusningstilskud to gange, skal organisationen leve op til følgende kriterier for at kunne søge indslusningstilskud igen: 1) Organisationen skal leve op til samtlige af de generelle kriterier, jf. § 2, undtaget § 2, stk. 1, nr. 2. 2) Organisationen skal have etableret mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller lokalt baseret arbejde, heraf minimum en i hver af de fem DUF-inddelte regioner, jf. bilag 1. De lokalforeninger, kollektive medlemmer eller lokalt baseret arbejde, der har indgået i ansøgningen, jf. stk. 3, nr. 2, skal have haft regelmæssige, lokalt iværksatte, alderssvarende aktiviteter med fysisk fremmøde for lokalforeningens medlemmer i overensstemmelse med landsorganisationens formål og vedtægter. 3) Organisationen skal have mindst 400 medlemmer eller deltagere under 30 år. 4) Organisationen skal have en klar organiseringsform, jf. § 6. 5) Organisationen skal fremlægge en klar udviklingsplan for, hvordan og hvornår man forventer at kunne søge driftstilskud i henhold til kapitel 2. 6) Der skal fremlægges et revideret årsregnskab samt en revideret opgørelse af antallet af medlemmer og lokalforeninger/lokalt arbejde.

Stk. 5. En organisation kan modtage indslusningstilskud i henhold til kapitel 3 op til tre gange, én gang ved indslusning år 1, én gang ved indslusning år 2 og én gang ved indslusning år 3.