Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 180/2026 · Bekendtgørelse om entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

BEK 180/2026 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 5 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.

Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet 1 år og 6 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Hovedforløbet varer yderligere 2 år på uddannelsens trin 2, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst fire skoleperioder på specialerne entreprenørmaskinmekaniker, personliftmekaniker og landbrugssmed og 25 uger fordelt på mindst fem skoleperioder på specialet landbrugsmaskinmekaniker. Hovedforløbet på specialet kranmekaniker varer 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 35 uger fordelt på mindst syv skoleperioder.

Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet 1 år og 5 måneder på uddannelsens trin 1, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger på specialerne entreprenørmaskinmekaniker, personliftmekaniker og landbrugssmed og 22,5 uger på specialet landbrugsmaskinmekaniker. Hovedforløbet på specialet kranmekaniker varer 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 31,5 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Stk. 5. Uanset stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for lærlinge i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på mindst fire skoleperioder for specialet entreprenørmaskinmekaniker og 72,6 uger fordelt på mindst fire skoleperioder for specialet landbrugsmaskinmekaniker.