Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 180/2026 · Bekendtgørelse om entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

BEK 180/2026 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne varetage og dokumentere opgaver med service, fejlfinding, diagnosticering og reparation af entreprenør- og landbrugsmaskiner, personlifte, kraner, maskiner og udstyr til byggebranchen samt installation og reparation af landbrugsanlæg.

Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet materielmekaniker, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Landbrugsmaskinmekaniker. b) Entreprenørmaskinmekaniker. c) Personliftmekaniker. d) Landbrugssmed. 3) Specialet kranmekaniker (uden trin), indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.

Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne landbrugsmaskinmekaniker og entreprenørmaskinmekaniker efter teknisk eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.