BEK 74/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom
BEK 74/2026 ст. 1
Erhvervsuddannelsen til gastronom har til formål at kvalificere elever til at kunne varetage opgaver inden for gastronomisk madfremstilling, råvarehåndtering og arbejdsplanlægning i professionelle køkkener såsom restauranter, kantiner og lignende med fokus på arbejdsmiljø og på den kulturelle og æstetiske oplevelse ved et måltid i en bæredygtig kontekst.
Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til gastronom for det speciale, som eleven har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende trin og specialer: 1) Trin 1 med specialet gastronomassistent, indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. 2) Trin 2 med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: a) Kok. b) Kok, grøn gastronomi. c) Smørrebrød og catering.
Stk. 4. Specialet på trin 1 giver adgang til uddannelsens trin 2.
Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialerne kok, kok, grøn gastronomi henholdsvist smørrebrød og catering efter teknisk eux-model B, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.