Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1697/2025 · Bekendtgørelse om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.

BEK 1697/2025 ст. 7

Fastsættelse af lønrefusion og udbetaling til arbejdsgivere

ДействуетОфициальный текст

De beløb, der kan ydes i lønrefusion pr. skoleuge, fastsættes på de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Lønrefusion ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid. Der tages ved beregningen højde for, om der er tale om et afkortet uddannelsesforløb, fx på grund af merit. Overstiger den normale uddannelsestid antallet af årssatser fastsat efter stk. 1, ydes lønrefusion med den højeste sats i den resterende del af den normale uddannelsestid.

Stk. 3. Afgørelsen af, hvilken sats det enkelte skoleophold berettiger til, træffes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 4. Reglerne i stk. 2 omfatter ikke elever og lærlinge, der berettiger til den særlige refusionssats i § 6.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan lønrefusion ikke ydes med mere end den udbetalte løn til eleven eller lærlingen under skoleopholdet. Er der forskel på elev- eller lærlingelønnen i oplæringsperioden og skoleperioden, lægges den laveste løn til grund.

Stk. 6. Til refusionsberettiget lønudgift regnes eleven eller lærlingens AM-pligtige indkomst, dog ikke feriepenge, feriegodtgørelse eller lignende og værdi af personlige personalegoder. Arbejdsgivers andel af pensionsbidrag indgår ikke i beregningen.