BEK 1536/2025 ст. 3
Beregning af den kommunale medfinansiering
Værdien af regionernes forbrug efter § 2, stk. 1, opgøres på baggrund af takster (DRG-takster (for regionsudskrivninger) samt sengedagstakster m.v.) i henhold til reglerne i takstvejledningen, der følger af reglerne i § 6 i bekendtgørelse nr. 305 af 8. marts 2022 om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, for ydelsesåret fra Sundhedsdatastyrelsen samt Budgettakster udmeldt af Sundhedsdatastyrelsen.
Stk. 2. Værdien af regionernes forbrug efter § 2, stk. 2, opgøres på baggrund af honorarer på behandlingstidspunktet, der er fastsat i overenskomsterne for praktiserende sundhedspersoner.