BEK 1536/2025 ст. 2
Afgrænsning af den kommunale medfinansiering
Medfinansieringen efter § 1 omfatter al somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse, og som finansieres af en region ved egne eller fremmede sygehuse, klinikker m.v. i medfør af sundhedslovens afsnit VI.
Stk. 2. Medfinansieringen omfatter desuden alle ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 60-69 og 71. Ydelser leveret efter sundhedslovens §§ 60-63 er dog kun omfattet af medfinansiering ved grundydelser i henhold til overenskomst om almen praksis. Ydelser, der er omfattet af medfinansiering efter 2. pkt., fremgår af bilag 1.
Stk. 3. Der opkræves ikke kommunal medfinansiering efter stk. 1 og 2 af ydelser til personer, der ikke har bopæl her i landet, eller til personer, hvor udgifterne til behandling afholdes af andre end regionerne, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer i tvivlstilfælde afgørelse om afgrænsningen efter stk. 1-3.