BEK 1529/2025 · Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
BEK 1529/2025 ст. 27
Særlige uddannelsesforløb for tosprogede
Varigheden af arbejdsmarkedsuddannelser, delmål og enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for tosprogede, kan forlænges af uddannelsesinstitutionen med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og dansksproglige forudsætninger.
Stk. 2. Ved uddannelsesforløb, hvor der indgår danskundervisning, kan en del af undervisningen i dansk som andetsprog integreres med den faglige undervisning i højst 1/3 af den samlede undervisningstid.
Stk. 3. Der kan indgå praktik i uddannelsesforløbene efter stk. 1 af en samlet varighed, der ikke overstiger undervisningsdelen, højst 12 uger. Den enkelte praktikperiode vil normalt have en varighed på op til 4 uger.
Stk. 4. En ansøger til et uddannelsesforløb for tosprogede skal gennemgå en sprogtest senest ved påbegyndelsen af uddannelsen.
Stk. 5. Efteruddannelsesudvalg og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for tosprogede hos uddannelsesinstitutionerne.