BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 ст. 57
Databeskyttelse og dataudveksling for biocidholdige produkter
Data, der indsendes sammen med en ansøgning om godkendelse af et aktivstof eller et biocidholdigt produkt efter § 14, eller et biocidholdigt produkt efter § 71, må kun bruges til fordel for en efterfølgende ansøger, når 1) den efterfølgende ansøger fremlægger en adgangstilladelse til de aktuelle data, eller 2) tidsfristen for databeskyttelse er udløbet, jf. § 58.
Stk. 2. Hvis den pågældende ikke selv ejer disse data, skal den, der ansøger om en tilladelse efter § 14, tillige oplyse navn og kontaktoplysninger på ejeren af de fremsendte data, samt fremvise en tilladelse til at anvende de indsendte data.
Stk. 3. Ansøgeren skal give Miljøstyrelsen meddelelse om enhver ændring af ophavsretten til disse data, så snart disse finder sted.
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan stille indsendte oplysninger til rådighed for rådgivende videnskabelige udvalg, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 2004/210/EF af 3. marts 2004 om oprettelse af videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø.