BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 ст. 56
Anmeldelsespligt for biocidholdige produkter
Den, der er ansvarlig for salg i Danmark af et biocidholdigt produkt, der indeholder et aktivstof under revurdering, jf. biocidforordningens artikel 89, men hvor aktivstof og produkt ikke er godkendelsespligtigt efter § 71, skal foretage registrering i Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens register for stoffer og materialer (Produktregisteret) af følgende oplysninger, jf. dog stk. 2: 1) Navn og adresse på den for salget ansvarlige fysiske eller juridiske person. 2) Produktets handelsnavn. 3) Anvendelse. 4) Produkttype i henhold til biocidforordningens bilag V. 5) Kemisk sammensætning. For hvert enkelt indholdsstof i produktet oplyses følgende: a) CAS-nr. b) Kemisk navn. c) Indholdsstoffets andel af produktet i vægtprocent eller anden enhed. d) H-sætninger efter klassificeringsforordningen. 6) Klassificering og mærkning af produktet. 7) Eventuelle forslag til førstehjælp ved uheld.
Stk. 2. Hvis produktet som følge af anden lovgivning er anmeldelsespligtigt til Produktregistret og anmeldes herefter, er underretning efter stk. 1 ikke nødvendig.