BEK 1474/2025 · Bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v.
BEK 1474/2025 ст. 6
Ost
Ost skal betegnes efter konsistens og modning, jf. stk. 2 og 3, eller med et karakteristiknavn, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 2. Konsistensen af ost skal betegnes med én af følgende betegnelser: 1) »Ekstra hård«, når der er mindre end 51 pct. vand i den fedtfri ostemasse. 2) »Hård«, når der er mere end 49 pct. og højst 56 pct. vand i den fedtfri ostemasse. 3) »Fast«, når der er mere end 54 pct. og højst 69 pct. vand i den fedtfri ostemasse. 4) »Blød«, når der er over 67 pct. vand i den fedtfri ostemasse.
Stk. 3. Modning af ost skal betegnes: 1) »Umodnet ost« eller »frisk ost«, når osten ikke skal modnes efter fremstillingen. 2) »Modnet ost« eller »ost«, når osten i formet stand har været modnet i tilstrækkelig tid, ved passende temperaturer og under sådanne forhold, at der opnås de biokemiske og fysiske karakteristiske egenskaber, der karakteriserer den pågældende ost. 3) »Skimmelmodnet ost«, når ostens modning primært opnås ved vækst af specificerede skimmelkulturer, og når osten i formet stand har udviklet synlig skimmelvækst i ostens indre og/eller på ostens overflade. Afhængigt af den udviklede skimmelart, kan i stedet anvendes betegnelser såsom »blåskimmel ost«, »hvidskimmel ost« eller »blå- og hvidskimmel ost«.
Stk. 4. Ost nedlagt i lage skal betegnes som angivet i stk. 2 og 3, jf. dog § 8, stk. 1, suppleret med angivelse af arten af den lage, osten er nedlagt i.
Stk. 5. Betegnelsen »Umodnet blød ost« og »frisk blød ost« kan erstattes af betegnelser, som: 1) »Frisk ost«. 2) »Kvark«, når ostemassen er homogen. »Kvark med kommen« kan betegnes »knapost«. 3) »Hytteost« eller »cottage cheese«, når ostemassen har større eller mindre ostekorn. 4) »Rygeost«, når osten har været underkastet røgning. 5) »Flødeost«, når osten indeholder mindst 60 pct. fedt i tørstof.