Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1401/2025 · Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed

BEK 1401/2025 ст. 3

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

Enhver virksomhed har pligt til, hvert år, at anvende drivhusgasreducerende brændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, med henblik på at reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof til transport m.m., bortset fra luftfart og søtransport, med mindst 5,2 pct. i 2025-2027, mindst 6 pct. i 2028-2029 og mindst 7 pct. fra 2030, jf. dog stk. 2. Reduktionerne skal ske i forhold til en fossil reference på 94 gCO 2 e/MJ. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 2. En virksomhed er i år 2030 forpligtet til at sikre, at et eller flere af følgende brændstoffer udgør mindst 5,1 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til transport, bortset fra luftfart, målt efter energiindhold 1) avancerede biobrændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, 2) avanceret biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, 3) vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29 og 4) vedvarende brint som mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr. 31. Brændstof til luftfart kan dog bidrage til forpligtelsen i dette stykke, jf. stk. 4. Mindst 0,9 pct.-point af forpligtelsen skal udgøres af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller af vedvarende brint som mellemprodukt eller en kombination heraf.

Stk. 3. Brændstoffer anvendt i vejtransport til opfyldelse af målet i stk. 2 kan bidrage til opfyldelse af den del af målet i stk. 1, der vedrører vejtransport.

Stk. 4. En brændstofleverandør, som leverer brændstof til luftfarten, kan anvende opnåede energimængder fra anvendelse af avancerede biobrændstoffer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, avanceret biogas, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29, i luftfarten til andre omfattede virksomheders opfyldelse af forpligtelsen i stk. 2, jf. § 3, stk. 6, og 4 a, stk. 6, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og afsnit 2.4. i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v.

Stk. 5. Til brug for opfyldelse af forpligtelsen i stk. 2 kan en virksomhed indregne mere biogas fra gassystemet til anvendelse til transport, undtagen luftfart, end den mængde ledningsgas, som virksomheden har dokumenteret leveret til transport, undtagen luftfart, jf. afsnit 2 i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. Det er en forudsætning, at biogassen er fysisk injiceret i det danske gastransmissions- og gasdistributionssystem, og at der ikke samtidig gøres krav på biogassen i andre sektorer eller af andre aktører.

Stk. 6. Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 gælder ikke ved salg til eksport og salg til andre virksomheder.