Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1401/2025 · Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed

BEK 1401/2025 ст. 2

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Avancerede biobrændstoffer: Som defineret i § 2, nr. 2 i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. samt biobrændstoffer, der er anført på Energistyrelsens positivliste del 1 og 2, der findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. 2) Avanceret biogas: Biogas produceret på råvarer, der er anført på Energistyrelsens positivliste del 1 og 2, der findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. 3) Biobrændstoffer og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer og biomassebrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der forhindrer fortrængningseffekter af biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er baseret på fødevare- og foderafgrøder, ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved dyrkning af afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og biomassebrændsler, der er fastsat i §§ 6-14. 4) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrug. 5) Biomasse fra skovbrug: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. 6) Brændstofleverandør til luftfart: En virksomhed som defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v., der leverer flybrændstof eller brint til luftfart med undtagelse af brændstoffer leveret til fly til militærbrug. 7) Brændstofleverandør til søfart: Alle der leverer brændstoffer til inden- og udenrigssøfart, hvor brændstoffet bunkres fra danske havne eller tilsvarende optankningsfaciliteter, eller bunkres fra bunkerskibe, der har bunkret deres brændstof fra danske havne eller tilsvarende optankningsfaciliteter. Definitionen er ikke gældende for brændstof, der leveres til krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskefartøjer og skibe til forarbejdning af fisk. 8) Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør, dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder. 9) Certificeringsorgan: Et uafhængigt akkrediteret overensstemmelsesvurderingsorgan, der indgår en aftale med en frivillig eller national ordning, som er anerkendt af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4-6, i direktiv (EU) 2018/2001, om at levere certificeringstjenester for råmaterialer eller brændstoffer ved at foretage kontroller af økonomiske aktører og udstede certifikater på vegne af de frivillige eller nationale ordninger ved hjælp af den frivillige eller nationale ordnings certificeringssystem. 10) CO 2 e: Drivhusgasser, jf. § 2, nr. 9, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. 11) Drivhusgasreducerende brændstoffer: Brændstoffer, der reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed målt i forhold til 94 gCO 2 eq/MJ. 12) Elektrisk køretøj med solpaneler: et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat, der kun indeholder ikkeperifere elektriske maskiner som energiomformer med et elektrisk genopladeligt energilagringssystem, der kan genoplades eksternt og er udstyret med solpaneler, der er integreret i køretøjet. 13) Emissioner af drivhusgasser pr. energienhed: Den samlede masse af CO 2 -ækvivalente drivhusgasemissioner, der er knyttet til brændstoffet eller tilført energi, divideret med brændstoffets eller den tilførte energis samlede energiindhold. Ved energiindhold i brændstof forstås brændstoffets energiindhold udtrykt som dets nedre brændværdi. 14) Europa-Kommissionens delegerede forordning om høj og lav risiko for ILUC: EU-Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. 15) Faktisk værdi: Drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag 2, del C, eller bilag 3, del B. 16) FuelEU Maritime-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF. 17) Fødevare- og foderafgrøder: Stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder, der produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undtagen restprodukter, affald eller lignocellulosisk materiale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dækafgrøder, forudsat at deres anvendelse af sådanne mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter yderligere arealer. 18) Genanvendt kulstofbrændsel: flydende eller gasformigt brændsel, der er produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra produktion og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg. 19) Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald. 20) MRV-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF. 21) ReFuelEU Aviation-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport. 22) Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forud fastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i denne bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi. 23) Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia. 24) Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes, herunder, men ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger. 25) Støttet biogas: Opgraderet biogas som har modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning. 26) Støttet avancerede biobrændstof, støttet vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, og støttet vedvarende brint som mellemprodukt: avancerede biobrændstoffer, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller vedvarende brint som mellemprodukt som har modtaget driftsstøtte efter en national støtteordning. 27) Typisk værdi: Et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelser for en bestemt produktionsvej for biobrændstoffer eller biomassebrændsler, der er repræsentativ for forbruget i Unionen. 28) VE-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652. 29) Vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse: flydende og gasformige brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse. 30) Vedvarende brændstoffer: Biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse. 31) Vedvarende brint som mellemprodukt: Brint der anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle transportbrændstoffer og biobrændstoffer, der betragtes som et vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. nr. 29, og som overholder bæredygtighedskriterierne, kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i §§ 6-13 samt bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. Det er en forudsætning, at den reduktion af drivhusgasemissionerne, der opnås ved at anvende vedvarende brint som mellemprodukt, ikke medregnes i beregningen af drivhusgasemissionsbesparelserne i forbindelse med andre brændstoffer.

Stk. 2. I henhold til ReFuelEU Aviation-forordningen skal der ved en flybrændstofleverandør forstås en virksomhed som defineret i § 2, nr. 17, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v., der leverer flybrændstof eller brint til luftfart i en EU-lufthavn, jf. forordningens artikel 3, nr. 19.