BEK 1385/2025 · Bekendtgørelse om radioaktive stoffer
BEK 1385/2025 ст. 13
Frigivelse
Radioaktivt stof i fast form kan frigives, hvis aktivitetskoncentrationen er mindre end eller lig med værdien i bilag 4, og radioaktivt materiale på enhver fysisk form kan frigives, hvis kriterierne i bilag 2, afsnit 2, er opfyldt. Frigivelse af radioaktivt materiale efter kriterierne i bilag 2 kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 2. Ved bestemmelse af aktivitetskoncentration i forbindelse med frigivelse efter stk. 1 gælder følgende: 1) For mængder mindre end eller lig med 1.000 kg kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien. 2) For mængder større end 1.000 kg kan aktivitetskoncentrationen bestemmes som middelværdien, hvis det dokumenteres, at spredningen omkring middelværdien er acceptabel. Bestemmelse af aktivitetskoncentrationen på denne baggrund kræver Sundhedsstyrelsens forudgående godkendelse. 3) I forbindelse med bestemmelse af middelværdien skal delmængder af materialet med identificerede aktivitetskoncentrationer, der er større end værdien i bilag 4, fjernes, hvis det med rimelighed er muligt.