Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1385/2025 · Bekendtgørelse om radioaktive stoffer

BEK 1385/2025 ст. 12

Tilladelse, underretning, undtagelse, sikkerhedsvurdering og registrering

ДействуетОфициальный текст

Følgende skal registreres i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og anlæg: 1) Lukkede radioaktive kilder, hvis aktivitetsmængde pr. strålekilde er større end 100 gange værdien i bilag 3. 2) Anlæg, der benyttes til brug af radioaktivt materiale i et omfang, der er omfattet af krav om tilladelse, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 2. Hvis en registreringspligtig lukket radioaktiv kilde, jf. stk. 1, nr. 1, overdrages, skal den afmeldes hos Sundhedsstyrelsen. For en højaktiv lukket radioaktiv kilde skal afmeldingen være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 21 dage efter overdragelsen.

Stk. 3. Et registreringspligtigt anlæg, hvor der har været brug af åbne radioaktive kilder, eller hvor brug af strålekilder har medført aktivering, skal, når den pågældende brug af strålekilder i anlægget er endeligt ophørt, afmeldes hos Sundhedsstyrelsen. Afmeldingen skal vedlægges dokumentation for, at kriterierne for frigivelse i §§ 13 og 14 er opfyldt.