Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1226/2025 · Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink

BEK 1226/2025 ст. 26

Vilkår for erstatningen og statens adgang til overdragede anlægsaktiver

ДействуетОфициальный текст

Staten er ansvarlig for og afholder udgifter til nedrivning, fjernelse, bortskaffelse og overtagelse af løsøregenstande, bygninger med tilhørende bygningsinstallationer m.v., herunder installationer såsom rørføring m.v. under jorden, som staten erhverver ret over efter § 8 a, § 8 b og § 8 e i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, jf. dog § 23, stk. 3 og § 29.

Stk. 2. Ansøgeren og relevante adkomsthavere modtager et varsel på mindst 14 dage før påbegyndelse af nedrivning, fjernelse, bortskaffelse eller overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet.

Stk. 3. Det fastsættes som et vilkår for modtagelse af erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse, at ansøgeren og adkomsthaveren aktivt medvirker til at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til de erstattede eller kompenserede aktiver og den ejendom, hvorpå de befinder sig, med henblik på besigtigelse, nedrivning, fjernelse, bortskaffelse eller overtagelse eller anden hermed forbunden aktivitet, samt at ansøgeren sikrer friholdelse af adgangsveje, og at de aktiver, som staten skal overtage, er i en tilgængelig tilstand og opryddet. De involverede myndigheder og deres repræsentanter skal bestræbe sig på at tilrettelægge besøg mv. under hensyntagen til virksomheden.

Stk. 4. Ansøgeren bevarer alle rettigheder og forpligtelser for bygninger, bygningsinstallationer mv. med respekt for statens ret til nedrivning og bortskaffelse, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, herunder eventuelle forpligtelser til at afholde udgifter til gyllebeholderkontrol, rottebekæmpelse og lovpligtige forsikringer.

Stk. 5. For løsøre, herunder driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver omfattet af § 8 a, stk. 3, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, overgår ejendomsretten til staten på tidspunktet for endelig fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for de pågældende aktiver, medmindre ansøgeren som vilkår for nedrivningen eller udbetalingen accepterer følgende vilkår 1) at ejendomsretten overgår til staten på tidspunktet for afgørelse eller forlig om aktivernes værdi eller om erstatning og kompensation for aktiverne, og 2) at ansøgeren forsvarligt vil opbevare aktiverne frem til statens fjernelse af de pågældende aktiver, dog senest frem til tidspunktet for den endelige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for de pågældende aktiver.