BEK 1214/2025 ст. 20
Fremgangsmåde ved behandling af ansøgninger fra minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder
Minkvirksomheder uden egenproduktion af mink i 2020 og udlejningsvirksomheder, som har indgået forlig, jf. § 19, stk. 2-4, eller modtaget en afgørelse efter § 19, stk. 6, kan inden for 3 måneder fra indgåelsen af forliget eller modtagelse af afgørelsen anmode om, at en erstatnings- og taksationskommission træffer afgørelse om opgørelse af eventuel yderligere erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 13, 14, 16 og 17.
Stk. 2. Til brug for behandlingen af en anmodning om opgørelse af eventuel yderligere erstatning og kompensation, jf. stk. 1, skal ansøgeren senest 6 måneder fra indgåelsen af forliget eller afgørelsen indsende fornøden dokumentation og et udfyldt oplysningsskema sammen med en erklæring fra en godkendt revisor efter henholdsvis § 21, stk. 2, eller § 21, stk. 3, i nedlukningsbekendtgørelsen.
Stk. 3. Hvis der ikke indsendes en anmodning om opgørelse af eventuel yderligere erstatning og kompensation inden for fristen efter stk. 1, eller hvis fristen i stk. 2 overskrides, udgør den opgjorte erstatning og kompensation efter § 19 den endelige erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 13, 14, 16 og 17.