BEK 1009/2025 ст. 5
Virksomheden skal i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed gennem en filial fremsende følgende materiale til Finanstilsynet: 1) En erklæring om, at virksomheden er meddelt tilladelse i sit hjemland, herunder hvor længe virksomheden har udøvet den anmeldte virksomhed i hjemlandet, og om virksomheden inden for de sidste 3 år har modtaget tilsynsreaktioner fra hjemlandets tilsynsmyndigheder. 2) En erklæring fra hjemlandets tilsynsmyndighed om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet. 3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter. 4) En opgørelse over virksomhedens kapitalforhold. 5) Angivelse af filialens likvide midler, herunder aktiv type og placering. 6) Filialens adresse. 7) Navnene på filialens ledelse og den ansvarlige for risikostyringsfunktionen. 8) Dokumentation for at betingelserne i § 14 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt. 9) En driftsplan for filialen udarbejdet i henhold til §§ 8 og 9. 10) Virksomhedens årsrapport for de seneste tre regnskabsår. 11) Oplysninger om hvorvidt filialens indskydere og investorer er omfattet af en eventuel garantiordning i virksomhedens hjemland.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange, at der indsendes en oversættelse af de i stk. 1 nævnte bilag.