Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 870/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning, elevfordeling og optagelse på de gymnasiale uddannelser

BEK 870/2025 ст. 14

Elevfordeling

ДействуетОфициальный текст

En ansøger, der ikke får forrang, indgår i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang, før ansøgeren prøves på sit næstprioriterede uddannelsesønske. Reglen i 1. pkt. omfatter dog ikke: 1) Ansøgere, der søger en kostplads på institutionen, såfremt ansøgeren i forbindelse med ansøgningen har anført, at ansøgeren kun ønsker at indgå i fordelingen til det pågældende uddannelsesønske, hvis ansøgeren opnår en samtidig kostplads på institutionen. 2) Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29, medmindre ansøgeren selv har anført, at ansøgeren ønsker at indgå i fordelingen til den pågældende uddannelse på den ansøgte afdeling som andre ansøgere med samme prioritet uden forrang. 3) Ansøgere til den treårige uddannelse til almen studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium og ansøgere til hf-uddannelsen på Falkonergården Gymnasium og HF-kursus. 4) Ansøgere til pre-IB.

Stk. 2. Ansøgere til særligt tilrettelagte forløb for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser, jf. § 29, er undtaget fordelingen i § 11 h, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., men fordeles i henhold til § 11 j i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.