BEK 1654/2022 ст. 7
Miljøstyring og registrering af affaldsbehandlere m.v.
Den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af køretøjer, jf. § 14, skal have etableret et miljøstyringssystem i overensstemmelse med ISO 14001 eller være registreret som deltager i den europæiske fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS).
Stk. 2. Det efter stk. 1 etablerede miljøstyringssystem skal omfatte alle aktiviteter, der er reguleret i denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte miljøstyringssystem skal certificeres af en virksomhed akkrediteret af DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA's, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU-/EØS-land.
Stk. 4. Hvis den certificerede virksomhed får inddraget sit certifikat, skal certificeringsselskabet, inden 8 dage efter inddragelsen er kommet virksomheden i hænde, sende meddelelse herom til Miljøstyrelsen og tilsynsmyndigheden.